Oversigt over private udlejereSøgning efter ledige huseForespørgselLast minuteAnnoncering
 
   
 

Nyhedsmail fra Luksus Poolhuse

 

Det er nu over 6 måneder siden vi gik i luften med Luksus Poolhuse hjemmesiden.  Og opstarten er gået over al forventning.  I skrivende stund er der tilmeldt 25 luksus sommerhuse til databasen, og besøgstallet har netop rundet de 20.000.

 

20.000 besøgende lyder ikke af meget, når man hører besøgstal fra andre databaser.  Men hvor andre databaser praler af høje besøgstal/sidevisninger, så tæller vi udelukkende besøgende som unikke besøg af ægte besøgende.  D.v.s. at hver besøgende kun tæller én gang, selvom brugeren klikker ind på siden 10 gange samme dag.  Desuden frasorteres besøg fra diverse søgemaskiner.

 

I juni måned var der alene over 4.000 unikke besøgende på siderne, hvoraf ca. 55% var tyskere.  Og da det primært er tyskere der lejer danske sommerhuse, så er det ikke så ringe.  Men da der er et kæmpe potentiale på det tyske marked, så er det primært her vi bruger vores annoncekroner.  Og målet er en fordobling af besøgsantallet i løbet af det næste års tid.

 

 

 

Ejer forespørgsler:

 

En af de services som bliver flittigt brugt af sidens besøgende er forespørgselsservicen.  Vi har haft en del annoncører der har misforstået konceptet, så her er lige en kort opsummering.

 

Lejer kan via servicen efterlyse et sommerhus ved at angive sine data (personantal, område, periode og evt. specialønsker).  Systemet sender derefter forespørgslen til alle husejere, der opfylder lejerens krav.

 

Som udlejer kan du så vælge at besvare forespørgslen, hvis dit sommerhus er ledigt den ønskede periode.  Er dit hus ikke ledigt, kan du roligt slette forespørgslen.  Du skal altså kun svare på de forespørgsler, hvor du har noget at tilbyde lejeren.

 

De er indtil videre oprettet 177 af disse forespørgsler.  Det er mange, og nogle udlejere har da også beklaget sig over dette store antal.  Føler man at forespørgslerne er til mere gene end gavn, så kan man via Ejerservice framelde sig servicen.  Man kan stadig manuelt se forespørgslerne, når man er logget ind på Ejerservice siden.

 

For at begrænse antallet af forespørgsler, frabeder vi i øjeblikket lejere om at oprette forespørgsler på uge 29 + 30, da alle husejere for længst har meldt alt optaget i disse uger.  Endvidere har vi valgt at ”screene” forespørgslerne for spam og ugyldige data, inden de udsendes til udlejere.  Der kan derfor forekomme en mindre forsinkelse, inden forespørgslerne når frem til udlejerne.

 

Last-minute annoncer:

 

Som annoncør har du også ret til at oprette gratis last-minute annoncer.  Du kan have op til tre samtidige annoncer.  Last minute annoncer viser blandt andet i rotation på forsiden, så der er faktisk rigtig mange der ser og klikker på annoncerne.

 

Statistikkerne viser at huse med lastminute annoncer får ca 100% flere hjemmesideklik, end huse uden, så da servicen er gratis, hvorfor så ikke udnytte den til at reklamere for dine ledige uger ?

 

Nye bannere:

 

For de udlejere der har en gratisannonce, har vi nu tilføjet nogle nye bannerreklamer.

Kode hertil findes under Annoncering -> Linkexchange

Hvis du bedre kan lide de nye bannere, så er du velkommen til at udskifte den gamle med en af de nye.

 

Nye tiltag:

 

Vi overvejer i øjeblikket en række nye tiltag.  Bland andet vil der blive lavet en last-minute mailingliste.  Aktuelle last-minute tilbud vil derefter blive udsendt hver 14. dag til de besøgende der tilmelder sig servicen.  Især i vinterperioden er der en stor efterspørgsel herpå, da der efterhånden er mange der er begyndt at tage en miniferie eller weekend i sommerhus – hvis prisen ellers er attraktiv.

 

Derudover overvejer vi at lave et diskussionsforum for sommerhuslejere.  I et sådant forum ville udlejere kunne udveksle erfaringer m.h.t. lejerproblemer, husforbedringer og annoncering.

Vi synes denne idé er rigtig god, men meget i tvivl om det er noget udlejere synes er en god idé.  Så mener du at vi skal arbejde videre med idéen, så drop os lige en mail.

 

 

Det var alt for denne gang.  Har du forslag eller kommentarer til siden, så modtager vi meget gerne feedback - hvadenten det er positivt eller negativt.

Vi ønsker jer og jeres familier en rigtig god sommer.

 

Med venlig hilsen

 

Luksus Poolhuse DK