En god nats søvn - også i sommerhuset

seng

Vi sætter alle pris på en god nats søvn. En god nats søvn minimerer stress og er med til at reducere risikoen for en lang række livsstilssygdomme. Og det gælder uanset om vi overnatter derhjemme eller i sommerhuset.

Har du et udlejningssommerhus, så er det helt sikkert at det også er noget dine lejere vil sætte pris på. Glade lejere er ofte lejere som behandler dit sommerhus som om det var deres eget - og ofte vender de tilbage år efter år.

Hvilken type seng skal man så vælge til sommerhuset? Her er et par forslag:

Boxmadras

Boxmadrassen er det klassiske valg i danske sommerhuse. Boxmadrassen er ganske simpel i sin konstruktion med ben, træramme, fjedre og afrundet med en topmadras. Standardstørrelse 90 x 200 cm går man aldrig fejl af men har man plads så overvej en boxmadras i 120 x 200 cm.

Vær obs på den meget store kvalitetsforskel der er på boxmadrasser. De billigste modeller fås helt ned til 1000 kr. men de giver dig næppe en særlig god søvn. Vælg en god kvalitetsmadras med komfortzoner, moderne pocketfjedre og en tyk slidstærk og åndbar topmadras giver dig og dine gæster en fantastisk liggekomfort mange år frem i tiden.

Elevationsseng

En elevationsseng giver dig mulighed for at tilrette din sovestilling ved at kunne hæve både sengens hoved- og fodende og der dermed den ultimative luksus for dig den vil forkæle dig selv og dine gæster med en seng, men ikke lige har lyst til at stå op af.

I en elevationsseng har man erstattet den normale sengebund med en motoriseret bund, som ved at hæve sig forskellige steder kan give dig den helt optimale sidde og liggestilling. Alene ved at hæve benene 6-8 cm kan man øge blodomløbet i benene og mærke en aflastning i lænden. Og hæver man tilmed ryggen med 5-10 cm så letter man trykket i hele kroppen.

I en elevationsseng bruger man typisk en springmadras med flere komfortzoner, som er tilpasset de udsatte steder på kroppen (skuldre, nakke og lænd). Det giver en øget sovekomfort og sørger for en længere holdbarhed.

Kontinentalseng

En kontinentalseng er opbygget med en base bestående af en eller to boxmadrasser som fundament. Ovenpå denne placeres en vendbar madras med komfortzoner og endelig afsluttes med en topmadras. De tre lag gør at sengen er ret høj og dermed nemmere at komme i om aften. Men vigtigst af alt, så slipper du med en kontinentalseng for revnen i midten af sengen.

En kontinentalseng er flot og se på - og den ligger fantastisk i en sådan. Det er ikke uden grund, at det normalt er kontinentalsenge man finder på de fleste hotelværelser.

Uanset om du er på udkig efter en boxmadras, kontinentalseng, elevationsseng, gæsteseng, junior- eller babyseng så hold altid øje med de gode tilbud som du finder i reklameaviserne og lokalaviserne - eksempelvis Nordjyllands avis - samt diverse prissammenligningstjenster på nettet.